1. Vers
D
Dejlig er den himmel blå,
G D A
lyst det er at se derpå,
A D
hvor de gyldne stjerner blinke,
A D
hvor de smile, hvor de vinke
D G D
os fra jorden op til sig.
2. Vers
D
Det var midt i julenat,
G D A
hver en stjerne glimted mat,
A D
men med ét der blev at skue
A D
én så klar på himlens bue
D G D
som en lille stjernesol.
3. Vers
D
Når den stjerne lys og blid
G D A
sig lod se ved midnatstid,
A D
var det sagn fra gamle dage,
A D
at en konge uden mage
D G D
skulle fødes på vor jord.
4. Vers
D
Vise mænd fra Østerland
G D A
drog i verden ud på stand
A D
for den konge at oplede,
A D
for den konge at tilbede,
D G D
som var født i samme stund.
5. Vers
D
De ham fandt i Davids hjem,
G D A
de ham fandt i Betlehem
A D
uden spir og kongetrone,
A D
der kun sad en fattig kone,
D G D
vugged barnet i sit skød.
6. Vers
D
Stjernen ledte vise mænd
G D A
til vor Herre Kristus hen;
A D
vi har og en ledestjerne,
A D
og når vi den følger gerne,
D G D
kommer vi til Jesus Krist.
7. Vers
D
Denne stjerne lys og mild,
G D A
som kan aldrig lede vild,
A D
er hans Guddoms-ord det klare,
A D
som han os lod åbenbare
D G D
til at lyse for vor fod.