[Verse 1]
Em D
Ramund var sig en lille dreng,
C Bm
Men han var vel ikke så lille.
Em D
"Jeg er så sikker som nogen andn'
C Bm
I alle de syv kongerige.
Em B
Jeg er en lille mand" sagde Ramund
C G* Am B Em
"Men så sikker som nogen andn'" sagde Ramund Den Unge
[Verse 2]
Em D
På borgen sad Dronningen trist på skrå
C Bm
Hun sørgede sin bortgangne mage
Em D
Hugget ned og død han nu lå
C Bm
langt borte i kejserens rige.
Em B
"Hvorfor sørger du så ung?" sagde Ramund
C G* Am B Em
"Gør sorgen ej så tung" sagde Ramund Den Unge
[Verse 3]
Em D
"Jeg vil udruste skibene syv
C Bm
Mod kejserens rige de styre
Em D
Det Tveægged' sværd, du låne mig ud
C Bm
Din fader kaldt Dymlingen Dyre.
Em B
Jeg Jætten først nedslår" Sagde Ramund
C G* Am B Em
"Kejsern' siden straffen får" Sagde Ramund Den Unge
[Verse 4]
Em D
"Udrust dig med skibene syv
C Bm
og til kejserens rige du fare
Em D
Jeg giver dig sværdet med æggene to
C Bm
Hvis du kan fra væggen den tage
Em B
Hvis du kan føre den an" Sagde Jomfruen'
C G* Am B Em
"Har du ingen overmand" Sagde Jomfruen' den skønne
[Verse 5]
Em D
Sværdet var nær de fem alen lang
C Bm
og nær en halv i bredde
Em D
Æggens Runer tydede ikke an
C Bm
af dværgesmede var smedet
Em B
"Det har hvilet sig en tid" Sagde Jomfruen'
C G* Am B Em
"Siden min faders sidste strid" Sagde Jomfruen' den skønne
[Verse 6]
Em D
Ramund tog sværdet fra væggen ned
C Bm
I et bredt læderbælte det hængte
Em D
Med femten pund var det Ramund en leg
C Bm
Det over sit hoved han svingte
Em B
"Det passer godt til mig" Sagde Ramund
C G* Am B Em
"Hugge hoveder blir' en leg" Sagde Ramund Den Unge
[Verse 7]
Em D
Ramund var sig en bedre mand
C Bm
om han havde bedre klæder
Em D
Dronningen gav hannem klæder på stand
C Bm
af blågarn, bast og læder
Em B
"Sådan vil jeg ikke ha'" Sagde Ramund
C G* Am B Em
"Sådan står mig ikke bra" Sagde Ramund Den Unge
[Verse 8]
Em D
"Bast og blårgarn er værre end ry,
C Bm
det kan du gi' tjenerne dine."
Em D
Frøkenen gav hannem klæderne ny
C Bm
af silke og sammet fine.
Em B
"Sådant vil jeg heller' ha'," sagde Ramund.
C G* Am B Em
"Sådant står mig meget bra," sagde Ramund Den Unge
[Verse 9]
Em D
Ramund gik sig i stuen ind
C Bm
alt til den netteste skrædder.
Em D
"Hør, du skrædder, fager og fin,
C Bm
vil du gøre Ramund klæder?"
Em B
"Hvorfor sku' jeg ikke det?" sagde skrædder'n
C G* Am B Em
"Det gør du meget vel," sagde Ramund Den Unge
[Verse 10]
Em D
Halvtredsindstyve alen tøj
C Bm
og femten til bukseremme.
Em D
"Det skal du gøre mig stærkt og drøjt,
C Bm
om du skal bukserne sømme."
Em B
"Det er mig meget trangt," sagde Ramund
C G* Am B Em
"Jeg kan ikke skræv' min gang," sagde Ramund Den Unge
[Verse 11]
Em D
Ramund takler skibene sine
C Bm
med udslagne sejl ved strande.
Em D
Så sejled' han over salten sø
C Bm
alt inde i jætternes lande.
Em B
"Nu er vi komme her," sagde Ramund
C G* Am B Em
"foruden stort besvær," sagde Ramund Den Unge
[Verse 12]
Em D
Ramund gik sig ved salten søstrand,
C Bm
der så han syv jætter stande.
Em D
"Tager jeg Ramund i min mindste hånd,
C Bm
jeg kaster ham langt fra lande."
Em B
"Det gør ikke ene du," sagde Ramund
C G* Am B Em
"komme må I alle syv," sagde Ramund Den Unge
[Verse 13]
Em D
Ramund tog til sit dyre sværd,
C Bm
det han kaldte Dymlingen røde.
Em D
Hug han den jætter syv med én færd,
C Bm
at blodet randt dennem til døde.
Em B
"Der ligger alle syv," sagde Ramund.
C G* Am B Em
"Alt står jeg her endnu," sagde Ramund Den Unge
[Verse 14]
Em D
Ja, Ramund sig gå i Troldstuen ind
C Bm
Da så han tolv trolde sidde.
Em D
De peb og de skreg som rotter og mus
C Bm
Da Ramund uden frygt indtræde
Em B
"Det er musik så sød" sagde Ramund
C G* Am B Em
"I spiller til jeres død" Sagde Ramund Den Unge
[Verse 15]
Em D
Ramund gik sig med modige skridt
C Bm
op imod den store jætte.
Em D
Halvtredsinstyve alen var han bred,
C Bm
og hundrede var vel hans længde.
Em B
"Vel er du bred og lang," sagde Ramund.
C G* Am B Em
"Har du lyst at slås engang?" sagde Ramund Den Unge
[Verse 16]
Em D
"Kære Ramund, du lade mig leve,
C Bm
og gøre mig ingen skade.
Em D
Dig jeg giver syv tønder guld
C Bm
og vil dig i klaren vin bade."
Em B
"Den ottende slunter med," sagde Ramund.
C G* Am B Em
"Dog sabler jeg dig ned," sagde Ramund Den Unge
[Verse 17]
Em D
Den første dag, de sammen drog,
C Bm
de kæmpedes med bare hænder.
Em D
Ramund napped' i jættens skæg,
C Bm
at kødet det løsned's fra tænder.
Em B
"Så ilde griner du," sagde Ramund,
C G* Am B Em
"og værre ser du ud," sagde Ramund Den Unge
[Verse 18]
Em D
Den anden dag, de sammen lod stå,
C Bm
de sloges sammen med vrede.
Em D
Det store stenbjerg, de stode på,
C Bm
de ned i ler måtte træde.
Em B
"Den leg den er vel hård," sagde jætten.
C G* Am B Em
"Vi begyndte først i går," sagde Ramund Den Unge
[Verse 19]
Em D
Ramund tog til sit gode sværd,
C Bm
det han kaldte Dymlingen dyre.
Em D
Hug han jættens hoved højt i vejr,
C Bm
som knap fire par øjne ku' røre.
Em B
"Så ligger du der nu," sagde Ramund,
C G* Am B Em
"Var det alt hvad du ku'?" sagde Ramund Den Unge
[Verse 20]
Em D
Ramund gik sig i bjerget ind
C Bm
til alle de små troldes sæde.
Em D
Stride randt tårer de trolde på kind,
C Bm
de måtte for Ramund græde.
Em B
"Græder du for mig?" sagde Ramund.
C G* Am B Em
"Jeg græd aldrig for dig," sagde Ramund Den Unge
[Verse 21]
Em D
Ramund og troldene dansed' i ring
C Bm
alt som de raskeste helte
Em D
alle bådsmænd fra skibet kom ind
C Bm
For at se hvad Ramund bestilte
Em B
"Herinde råder jeg" Sagde Ramund
C G* Am B Em
"Ja, Det behager mig" Sagde Ramund Den Unge
[Verse 22]
Em D
Ramund ladede skibene syv,
C Bm
med guld og med ædele stene.
Em D
Sejled' så over den sø så stiv,
C Bm
hen ind under kejserens lande.
Em B
"Nu er vi komme her", sagde Ramund
C G* Am B Em
"Nu har vi bedre lært" sagde Ramund Den Unge
[Verse 23]
Em D
Ramund anker på hviden sand
C Bm
og stavnen mod land lod svinge.
Em D
Selv var Ramund den første mand,
C Bm
som ind på landet monne springe.
Em B
"Vover intet fler'?" sagde Ramund.
C G* Am B Em
"Vover intet mer'?" sagde Ramund Den Unge
[Verse 24]
Em D
Ramund gik sig i borggården ind
C Bm
Der legede de bold og guldterning
Em D
Han vælted' borde med vrede i sind
C Bm
Og hofmændne' skvatted' forfærdet
Em B
"Det var en vakker leg" sagde Ramund
C G* Am B Em
"Vil I også leg' med mig?" sagde Ramund Den Unge
[Verse 25]
Em D
Kejseren ud af vinduet så
C Bm
med angest og sorrigfuld mine.
Em D
"Hvo er den mand, som i gården mon stå
C Bm
og dér så hæsselig grine?"
Em B
"Det er mig, og jeg har lyst," sagde Ramund,
C G* Am B Em
"med dig at vov' en dyst," sagde Ramund Den Unge
[Verse 26]
Em D
Ramund slog sine næver samn'
C Bm
Så slottet det gynge og ryste
Em D
"Hvad har jeg dig så ilde gjort
C Bm
At jeg ej kan dig besøge"
Em B
"Kom du nu ned til mig" sagde Ramund
C G* Am B Em
"Jeg vil lege lidt med dig" Sagde Ramund Den Unge
[Verse 27]
Em D
Ramund slog på sit gode sværd,
C Bm
at jorden hun gungred' og rysted'.
Em D
Fuglene dåned' og faldt ned på mark,
C Bm
som efterårsblade fra kviste.
Em B
"Ret nu så bli'r jeg vred," sagde Ramund,
C G* Am B Em
"om ej du kommer ned," sagde Ramund Den Unge
[Verse 28]
Em D
Ramund gik sig til døren frem
C Bm
Hans øjne fyldt med ild og mod
Em D
"jeg komme ind og du må nu kæmp'
C Bm
med mig og mit stål imod"
Em B
"Du må tage dig i agt" sagde Ramund
C G* Am B Em
"For fejde har du bragt" sagde Ramund Den Unge
[Verse 29]
Em D
Ramund tog i døren med kraft
C Bm
at hele slottet det revned'
Em D
Vindver og døre af væggen brast
C Bm
og muren med jorden blev jævnet
Em B
"Så du, at jeg slog ind?" sagde Ramund.
C G* Am B Em
"Det gælde vil dit skind!" sagde Ramund Den Unge
[Verse 30]
Em D
"Kære Ramund, du lade mig leve,
C Bm
jeg så omend aldrig din lige.
Em D
Min yngste datter vil jeg dig give,
C Bm
samt halvparten af mit rige."
Em B
"Det ta'r jeg, når jeg vil," sagde Ramund,
C G* Am B Em
"og så din datter til," sagde Ramund Den Unge
[Verse 31]
Em D
Ramund tog til sin store kniv,
C Bm
den han kaldte Dymlingen Dyre.
Em D
Skilte han kejseren ved hans liv
C Bm
at ho´det fløj femtende mile.
Em B
”Jeg mente, den ej bed,” sagde Ramund,
C G* Am B Em
”dog rinder blodet ned!” sagde Ramund Den Unge
[Verse 32]
Em D
Kejserens hofmænd og krigere alle
C Bm
de blev af Ramund nedfældet
Em D
og alle de skibe i riget var
C Bm
de alle kom i Ramund's vælde
Em B
"femogtyve vi nu har" sagde Ramund
C G* Am B Em
"Til hjemad gør vi klar" sagde Ramund Den Unge
[Verse 33]
Em D
Ramund ladede skibene syv,
C Bm
med guld og med ædele stene
Em D
og alle de jomfruer så skønne man fandt
Bm
tog de med for at sømænd betjene
Em B
"Tag kejserns' døtre med" sagde Ramund
C G* Am B Em
"Dem kan vi lege med" sagde Ramund Den Unge
[Verse 34]
Em D
Så sejled han over den store sø
C Bm
hen til sin jomfru i borgen
Em D
i Ramund hun blev så inderligt kær
C Bm
at hun, med ét, misted sorgen
Em B
"Vil du bli' min mand?" sagde Jomfruen
C G* Am B Em
"Ja, det gør jeg med det sam'" sagde Ramund Den Unge
*Fermata