[Verse 1]
Em Am
Ramund var sig en bedre mand,
C G Bm
om han havde bedre klæder.
Em Am
Dronningen gav hannem klæder på stand
C G Bm
af blågarn, bast og af læder.
Em Bm
”Sådant vil jeg ikke ha´,” sagde Ramund.
C G Am Bm Em
”Sådant står mig ikke bra,” sagde Ramund den Unge.
[Verse 2]
Em Am
Ramund gik sig ved salten søstrand,
C G Bm
der så han syv jætter stande.
Em Am
”Tager jeg Ramund i min mindste hånd
C G Bm
og kaster ham langt fra lande.”
Em Bm
”Det gør ikke ene du,” sagde Ramund.
C G Am Bm Em
”Komme må I alle syv!” sagde Ramund den Unge.
[Verse 3]
Em Am
Ramund tog til sit dyre sværd,
C G Bm
det han kaldte Dymlingen Røde.
Em Am
Hug han de trolde syv med én færd,
C G Bm
at blodet randt dennem til døde.
Em Bm
”Der ligger alle syv,” sagde Ramund.
C G Am Bm Em
”Alt står jeg her endnu,” sagde Ramund den Unge.
[Verse 4]
Em Am
Ramund ladede skibene syv,
C G Bm
med guld og med ædele stene.
Em Am
Sejled' så over sø så stiv,
C G Bm
hen ind under kejserens lene.
Em Bm
"Nu er vi kommet her", sagde Ramund.
C G Am Bm Em
"Nu har vi bedre lært," sagde Ramund den unge
[Verse 5]
Em Am
Kejseren ud af vinduet så
C G Bm
med angest og sorrigfuld mine.
Em Am
”Hvem er den mand, som i gården mon stå
C G Bm
og der så hæsselig grine?”
Em Bm
”Det er mig og jeg har lyst,” sagde Ramund,
C G Am Bm Em
”med dig at ta´ en dyst,” sagde Ramund den Unge.
[Verse 6]
Em Am
”Kære Ramund, du lade mig leve,
C G Bm
jeg så omend aldrig din lige.
Em Am
Min yngste datter vil jeg dig give
C G Bm
og halvparten af mit rige.”
Em Bm
”Det ta´r jeg, når jeg vil,” sagde Ramund,
C G Am Bm Em
”og så din datter til,” sagde Ramund den Unge.
[Verse 7]
Em Am
Ramund tog til sin store kniv,
C G Bm
den han kaldte Dymlingen Dyre.
Em Am
Skilte han kejseren ved hans liv
C G Bm
at ho´det fløj femtende mile.
Em Bm
”Jeg mente, den ej bed,” sagde Ramund,
C G Am Bm Em
”dog flyder blodet ned!” sagde Ramund den Unge.